Medlemspleje
I Frederiksberg er det en vigtig opgave at skabe de gode sociale rammer for medlemmerne. Oftest møder man medlemmerne ved arrangementer i naturen, på torvet eller ved f.eks. høstmarkeder. Alle situationer har det til fælles, at du/I er vores ansigt udadtil.Jo sjovere og rarere vi har det, jo større sandsynlighed er der også for, at det almindelige medlem får lyst til at komme til vores arrangementer og måske endda at deltage i bestyrelsens arbejde. Derfor er medlemspleje en vigtig del af vores afdeling.
Ved ture og arrangementer kan det være en god idé, at der er en anden person end turlederen, der tager sig af ”hyggen”, om det så er kaffe, kage eller at tale med deltagerne i pauser om vores arbejde etc. Eller er den, der sørger for at dele brochurer ud om afdelingens arbejde, kommende ture, gratis medlemskaber eller hvad nu giver mening.
Vi kan også lave særlige arrangementer, hvor vi byder nye DN-medlemmer velkommen og fortæller om vores arbejde for naturen og miljøet.
Der er ikke en fuldstændig skabelon op for, hvordan vi skaber hygge, fællesskab og engagement for medlemmerne – men alle mulighederne er tilstede, uanset om vægten ligger på det faglige eller det sociale.
Har du en idé til et arrangement, så kontakt os endelig.
Sådan gør vi
DN Hjørring inviterede nye medlemmer med ægtefælle til intromøde på biblioteket. Det lokale sangkor lagde op til fællessang.
Formanden fortalte om DN’s arbejde, og næstformanden viste flotte naturbilleder fra kommunen. 50 nye medlemmer deltog i mødet!