Naturen på Frederiksberg
Selv om Frederiksberg har den måske højeste befolkningstæthed i Danmark ville det alligevel være forkert at sige, at vi dermed ikke har noget natur eller nogle naturværdier at passe på!Frederiksberg har engang været langt ude på landet. Endnu i 1835 var der 65 bondegårde (og ca. 880 indbyggere!). Nu er Frederiksberg for længst omklamret af København og er en del af storbyen.
Vi har altså ikke storslåede landskaber som Møns Klint, Store og Lille Vildmose eller Helligdomsklipperne. Men vi har et historisk og kulturhistorisk miljø, og vi har nogle grønne områder, som befolkningen værdsætter. Det er disse områder, vi kæmper for at bevare. Der er nemlig mange trusler mod dem.
Af Frederiksbergs grønne områder nævner vi:
Frederiksberg Have: Frederiksberg Have blev oprindelig udført i fransk stil med symmetriske bede og lige gange. I slutningen af det attende århundrede omlagdes haven i engelsk stil med krogede gange og usymmetriske plæner. I 1859 oprettedes Zoologisk Have, som fik overdraget en del af Frederiksberg Have.
Søndermarken: Søndermarken er anlagt omkring 1735, og den blev senere ligesom Frederiksberg Have omlagt i engelsk stil. I sidste halvdel af forrige (tyvende) århundrede fik Zoologisk Have overdraget et areal af Søndermarken.
Lindevangsparken: Lindevangsparken blev færdig anlagt i 1932 i anledning af Frederiksbergs 75 års jubilæum som selvstændig kommune.
Landbohøjskolens Have: Haven er anlagt sammen med Landbohøjskolen i 1858. Året rundt udgør den et pragtfuldt skue med blomster og træer, pergolaer og en sø.
Haveselskabets Have: Haveselskabet er en selvejende institution, og haven er beliggende på en del af Frederiksberg Haves areal. Den bliver flot vedligeholdt og byder på mange muligheder for afslappende spadsereture.
Rosenhaven: Lige fra Frederiksberg Sporveje blev stiftet i nittende århundrede og indtil 1966 har der været sporvognsremise på dette areal ved Allégade. Derefter blev der indrettet en offentligt tilgængelig rosenhave, hvor man kan se adskillige rosensorter, hvis navne er angivet på skilte.
Aksel Møllers Have: Hvor i sin tid arbejderboligkomplekset ”De Classenske Boliger” lå, er der nu et grønt areal med navnet Aksel Møllers Have, opkaldt efter en tidligere Frederiksberg-borgmester (og indenrigsminister).
Haveforeningen Dalgas: Disse kolonihaver ligger på gammelt jernbaneterræn, og arealet ejes stadig af DSB. I 1998 var der planer om at sælge det til boligbyggeri, men det rejste en voldsom modstand. Det lykkedes Danmarks Naturfredningsforening at få kolonihaverne fredet – den første kolonihavefredning i Danmark. Nu er der ført en offentlig gang- og cykelsti forbi haverne, hvorved de er blevet mere udadvendte.
Pariseranlægget: Fra Mynstersvej til Nyvej (mellem Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej) kan man spadsere langs et lille grønt anlæg. Under besættelsen blev der etableret betonbeskyttelsesrum. De eksisterer stadig, men er helt dækket af grøn vegetation.
Kristian Zahrtmanns Plads: Hvor Mariendalsvej krydser Drosselvej, ligger denne charmerende plads. Maleren Kristian Zahrtmann boede selv i en af villaerne omkring pladsen.
Grøndalen, Grøndalsenge og 5. Juni plads: Grøndalen og Grøndalsenge snor sig på grænsen mellem Frederiksberg og København næsten parallelt med S-togsbanen mellem Fuglebakken Station og KB-Hallens Station. Her, midt i Københavns pulserende liv, ligger en grøn kile presset ind. Grøndalen, Grøndalsengen og 5. Juniplads ligger som et åbent åndehul, hvor cyklister og gående kan få fred fra motoriserede