DNs store skraldeindsamlingsdag
Lørdag den 17. april samler hele Danmark skrald sammen med Danmarks Naturfredningsforening - kom og vær med!Lørdag den 17. april samler hele Danmark skrald sammen med Danmarks Naturfredningsforening.
Hver gang nogen smider et stykke skrald, risikerer det at ende i naturen eller i de danske farvande. Derfor starter vi lokalt. Vi starter med os selv. På den måde får vi REN by, og det er forudsætningen for REN natur og RENT hav.
I den forbindelse indgår Dråben i havet Gør en forskel i et samarbejde med Naturfredningsforeningens lokalafdeling på Frederiksberg.
Det består i, at vi sammen har 4 poster forskellige steder her på Frederiksberg. Ved hver post er der snappere, poser og handsker, som kan benyttes.
Mellem kl. 10 - 12 kan du dukke op ved en af posterne og låne en snapper, få en pose og derefter gå på skraldejagt i byen. Du / I kommer, når det passer og giver den tid, der giver mening.
Se gerne opslag for de enkelte event her på vores Facebook-side.
Man behøver ikke at tilmelde sig.
Alle er velkomne.
Vi står ved:
- Forum Metro
- Howitzvej 75
- Danas Plads
- Frederiksberg Allés Metro
Vi glæder os til at se jer!
Venlig hilsen,
Dråben i havet Gør en forskel & DN Frederiksberg