Forslag til Lokalplan 215 for Madkulturens Hus, boliger og Metrostation på Frederiksberg Alle 41
Sag om byggeri på grunden på Frederiksberg Allé, hvor den nye metrostation skal være.Februar 2017
Forslag til Lokalplan 215 for Madkulturens Hus, boliger og Metrostation på Frederiksberg Alle 41
DN Frederiksberg beklager meget, at man i forbindelse med byggeriet af metrostationen vil opføre et højhus, som kommer til at dække hele metrostationsgrunden. Kommunen lægger op til at bryde med Kommuneplan 2013 og dens rammer, som foreskriver en bebyggelsesprocent på 150 og max. 6 etager. Det foreslåede er henholdsvis 290 og 6 til 8 etager. Vi finder, dette kan skabe præcedens for at bygge endnu flere højhuse på Frederiksberg. Hvilket vil ødelægge det enestående grønne bymiljø, vi har her i kommunen. DN Frederiksberg foreslog i 2008 i forbindelse med høringen om ”Forslag til lokalplan nr. 155 Cityringens Station ved Platanvej”, at området skulle fremstå som en grøn stationsplads med træer. Det ville erstatte den grønne have, der oprindelig var på stedet og give Frederiksberg Alle et grønt åndehul og samtidig lette adgangen til metrostationen, give plads til cykelparkering og busstoppested med mere.
Læs: DN Frederiksberg Afd. kommentarer til Forslag til Lokalplan 215 for Madkulturens Hus, boliger og Metrostation på Frederiksberg Alle 41 her.